At være analytisk og kreativ på en gang kræver, at man kan holde tungen lige i munden. Vi ved, hvornår vi skal styre stramt, og hvornår vi skal slå os løs. At lægge og overholde både budgetter og deadlines kan være en kunst. Men vi tør godt kalde os kunstnere.
Og at kvalitetssikre, processtyre og evaluere løbende, er ikke ord, der ofte bruges i reklameverdenen. Men vi er ikke blege for at tage dem i munden og anvende dem.
Denne ro og orden på den ene side giver til gengæld rum og plads på den anden side til store armbevægelser, når der skal tales, tænkes og handles med store bogstaver. Så kan vi give kreativiteten frit løb og vinde både hjerter og priser.
Det er sådan, vi kan være både kræmmere og flottenhejmere på én gang.
|